Sheet-hva-for-noget?


Sheet-masker (også kendt som sheet masks) er meget oppe i tiden og er en af de helt store trends indenfor K-beauty. Men hvad gør de godt for og hvordan fungerer de?



Billige, hurtige, super effektive og sjove. Det er blot et par er årsagerne til, at verden er blevet besat af de koreanske ansigtsmasker, der også er kendt som sheet-masker. Nye versioner af dette kult-favoritprodukt popper op dagligt, men hvis du stadig er forvirret og overvældet, så frygt ej; vi bryder det hele ned for dig her.



Hvad er en sheet-maske?

Sheet mask, sheetmaske, ansigtsmaske, face mask – kært barn har mange navne. En sheet-maske er en éngangs-ansigtsbehandling i form af en ansigtsmaske. Hovedmålet med sheet-masker er at tilføje fugt til din hud. Men du kan helt sikkert forvente andre fantastiske fordele, såsom ensartet hudtone, mere strålende hud, mindre synlige porer, færre urenheder og bumser samt anti-aging fordele. Det handler om at vælge den rigtige sheet-maske til lige netop din hud.
Sheet-masker er typisk lavet af bomuldsfibre eller gelmaterialer, der er gennemvædet i en rig essens. Masken skaber en beskyttende barriere mellem din hud
og ydre elementer. Dette giver huden tilstrækkelig tid til fuldt ud at optage alle de næringsrige ingredienser fra essensen.


De Sydkoreanske ansigtsmasker fåes i mange forskellige varianter. Fx er sheet-masker med dyremotiv/dyreansigter meget populære. De indeholder ofte ingredienser fra naturen, som fx honning, carcoil, avocado og aloe vera, men også ingredienser som hyaluronsyre og collagen er utrolig populært. Et par pudsige, men også hyppige ingredienser i koreansk hudpleje, er desuden snegleslim-ekstrakt og gift fra bier.



Hvordan bruger jeg en sheet-maske?

Første gang du bruger en sheet-maske kan den føles lidt akavet at sætte på og føles temmeligt slimet. Og (advarsel!) du kommer til at se temmeligt skræmmende ud.
Men tro os, det er det værd!

Hvordan lægger du en sheet masK?

Her er en generel how-to-guide til hvordan du lægger din sheet-maske:


  • Åbn pakken, tag masken ud og fold den forsigtigt ud. Nogle masker har et beskyttende lag med folie henover selve masken, som i så fald fjernes, før den kan foldes helt ud.

  • Begynd med at placere masken på din pande og arbejd dig derefter
    nedad til masken er placeret på hele dit ansigt. Sørg for at at øjne, næsebor
    og mund ikke er dækket.

  • Når masken er på, kan du forsigtigt udglatte eventuelle luftlommer eller folder, så masken sidder hele tæt. Lad herefter masken sidde det antal
    minutter, der fremgår af emballagen.

Bemærk, at sheet-masker altid skal bruges på ren hud. Sørg derfor for at bruge ansigtrens (og evt. toner) inden du lægger din maske.



Hvornår skal jeg lægge min sheet-maske?

Brug sheet-masken om morgenen, aftenen eller i virkeligheden når som helst, du har 15-30 minutter til at give din hud et ekstra fugt-boost. Sørg dog for altid at have rene hænder når du påfører din hudpleje.
Rens blot dit ansigt, anvend eventuelt toner og læg derefter din sheet-maske. Afslut med fugtighedscreme og SPF. Hvis du normalt bruger serum før din ansigtscreme, kan du springe dette step over i din hudplejerutine, da essensen fra maske gør det ud for serummet.



Hvor ofte skal jeg bruge en sheet-maske?

Ligesom andre ansigtsmasker, kan sheet-masker benyttes et par gange om ugen, hveranden eller hver dag. Jo oftere de benyttes, des større er udbyttet naturligvis for din hud. Du kan også prøve en “5 day sheet masks challenge”, hvor du lægger en sheet maske hver dag i fem dage, for at give din hud et ordentligt fugt-boost.



Tips til sheet masking

  • Sæt en alarm! Mere tid er ikke lig mere bedre resultater. Faktisk kan for lang anvendelsestid have den modsatte effekt, idet masken begynder at suge fugt til sig. Hold dig derfor til den anbefalede tid, som fremgår på pakken og/eller på produktsiden på maskaholic.dk (typisk 10-30 minutter). Sæt en alarm på din mobil, så du ikke glemmer at fjerne masken.

  • Rens ikke huden. Når du har fjernet sheet-masken, skal du ikke fjerne overskydende essens ved at rense huden. Derimod bør du (med rene hænder) forsigtet duppe overskydende essens ind i huden, og lade ansigtet lufttøre. Hvis der er ekstra essens tilbage i pakken, kan du duppe det i ansigtet eller duppe det andre steder på kroppen, som kunne trænge til et lille fugt-boost.

  • Stay cool. Opbevar eventuelt dine sheet masks i køleskabet. En afkølet sheet-maske hjælper ikke kun med at afkøle dig på varme dage, men beroliger og dæmper også hævelse i huden, som især ofte ses under øjenene. En kold sheet-maske er derfor oplagt at bruge om morgenen, så du ser frisk og veludhvilet ud resten af dagen (også selvom du kun har sovet 4 timer).




Nogle af de mest populære koreanske mærker indenfor sheet face masks, inkluderer blandt andet: Dr. Jart+, It’S SKIN, Holika Holika, Missha, TONYMOLY og Mizon.
Du kan se vores store udvalg af sheet masks herunder eller læse mere om K-beauty her.